string(2) "da" array(9) { [1]=> string(2) "en" [2]=> string(2) "fr" [5]=> string(2) "it" [3]=> string(2) "pl" [10]=> string(2) "de" [4]=> string(2) "es" [7]=> string(2) "ro" [11]=> string(2) "da" [8]=> string(2) "hu" }
Forskning Chemicals Amfetamin - Express Highs

Forskning Chemicals Amfetamin


NM-2AI

NM-2AI

På grund af det kommende forbud mod grupper af forskningskemikalier i Holland er vi begyndt at begræ..

£18,00

Viser 1 til 1 af 1 (1 Sider)

At forstå amfetamin: En guide til forskningskemikalier

Amfetamin er en klasse af syntetiske stoffer, der fremskynder de beskeder, der sendes fra kroppen til hjernen (og omvendt). De er også kendt som centralnervesystemets (CNS) stimulanser og bruges normalt til at øge årvågenhed, koncentration og energi. Men der er meget mere ved disse kemikalier end deres medicinske anvendelser.

Disse psyko-stimulerende stoffer blev første gang syntetiseret i 1887 i Tyskland af en rumænsk kemiker ved navn Lazar Edeleanu. Siden da er mange forskere begyndt at studere amfetaminer for deres terapeutiske virkninger, herunder deres indvirkning på hjernens funktion og menneskers adfærd. Men hvad er videnskaben bag disse kraftige stimulanser? Læs videre for at få en detaljeret guide til amfetamin.

Hvad er amfetamin?

Amfetamin er stimulerende stoffer, der har en direkte indvirkning på centralnervesystemet (CNS). De forbedrer den hastighed, hvormed meddelelser kommunikeres mellem kroppen og hjernen. Resultatet er, at man føler sig mere fokuseret og vågen med et øget energiniveau.
Takket være deres indvirkning på fokus, årvågenhed og energiniveau er amfetaminer nyttige i behandlingen af ADHD (attention-deficit hyperactivity disorder). For dem med ADHD kan amfetamin hjælpe med at forbedre opmærksomhed og fokus, samtidig med at tilfredsstillelsesimpulserne holdes under kontrol.

Desuden bruges disse psykostimulerende midler også til at behandle mange søvnforstyrrelser, herunder narkolepsi, da de interagerer med neuroner i hjernebarken. Med andre ord har amfetamin vist sig at kunne behandle den søvnighed i dagtimerne, der er forbundet med narkolepsi.

Amfetaminets historie

Disse stimulerende stoffer blev syntetiseret i 1887 af en rumænsk videnskabsmand. Det var dog først i 1929, da kemikaliet blev opdaget af Gordos Alles, at det blev meget populært. Kort tid efter blev det stimulerende stof brugt af medicinalvirksomheder i amfetaminmedicin. De blev markedsført som næsestimulerende midler og inhalatorer.

Faktisk blev stoffet første gang solgt under navnet Benzedrine7 som inhalator i 1932. Kort efter blev stoffets stimulerende profil bemærket, og det var her, man begyndte at bruge det til andre medicinske formål. Det gælder bl.a. behandling af ADHD (attention-deficit hyperactivity disorder) og narkolepsi.


Hvordan virker amfetamin?

Før du køber amfetamin til forskningsformål, er det vigtigt at forstå stoffets virkemåde. Disse psyko-stimulerende stoffer påvirker grundlæggende tre vigtige neurotransmittere i hjernen, herunder:
Dopamin er et "feel good"-stof i hjernen, som hjælper os med at føle glæde. Det fungerer som hjernens belønningssystem og fremkalder følelser af motivation og lykke.

Noradrenalin er en vigtig del af kroppens kamp-eller-flugt-mekanisme, da det stimulerer opmærksomhed og reaktion. Det har direkte indflydelse på koncentration og årvågenhed.

Serotonin er en kemisk budbringer, der fungerer som en naturlig humørforstærker i kroppen. Det påvirker også søvn, fordøjelse, smerteopfattelse og det generelle velbefindende.

Virkningsmekanisme

Den primære virkning af amfetamin er at øge antallet af neurotransmittere (dopamin, noradrenalin og serotonin) i hjernen. Det sker ved, at disse psyko-stimulerende stoffer først når ind til nervecellerne. Her udløser de frigivelse af lagret dopamin og noradrenalin i den synaptiske spalte, som er mellemrummet mellem neuronerne.

Når en neurotransmitter har sendt sit signal, bliver den normalt genoptaget af neuronerne, hvilket forhindrer overstimulering. Amfetamin blokerer denne genoptagelsesproces, hvilket fører til en ophobning af neurotransmittere i den synaptiske spalte. På grund af denne øgede koncentration forlænges signalvirkningerne af disse neurotransmittere på det postsynaptiske neuron.
Desuden hæmmer amfetamin også aktiviteten af monoaminoxidase (MAO) - et enzym, der nedbryder overskydende neurotransmittere. På den måde reduceres nedbrydningen af dopamin, noradrenalin og serotonin, og niveauet af disse neurotransmittere øges gradvist i hjernen.

Forskellige typer af amfetamin

Der findes mange forskellige typer amfetamin, både medicinske og rekreative stoffer. Mange af disse er let tilgængelige i enhver butik med forskningskemikalier for kemikere, der ønsker at udforske potentialet i disse stoffer. Men før du køber forskningskemikalier, så lad os se på typerne af amfetamin, og hvad de bruges til.

Metamfetamin: Det er et FDA-godkendt stof, som ofte bruges til rekreative formål. Stoffet er hvidt og lugtfrit og fås som tykke krystaller (is), pulver og piller.

Dextroamfetamin: Det er en enantiomer af amfetamin med en lidt mere udtalt stimulerende profil end moderstoffet. Stoffet bruges mest til behandling af narkolepsi og ADHD, hvor det reducerer impulsiv adfærd.

Lisdexamfetamin: Denne forbindelse er et inaktivt prodrug, som omdannes til dextroamfetamin, før det metaboliseres i kroppen. Det er nyttigt for patienter med overspisningsforstyrrelse og ADHD.

Levoamfetamin: Dette stof, der tidligere blev solgt som Cydril, er næsten et spejlbillede af dextroamfetamin, men har en lidt mindre kraftig psykostimulerende profil. Det virker ikke så godt som et CNS-stimulerende middel, men det er effektivt i forhold til det perifere nervesystem. Her hjælper det med vasokonstriktion og vasopressin.

Medicinsk brug og forskningspotentiale for amfetamin

Amfetaminer har en stærk psyko-stimulerende profil, som gør dem nyttige i mange medicinske sammenhænge. Da de påvirker neurotransmitterniveauerne i hjernen, anses disse stoffer for at være en effektiv behandling af narkolepsi, ADHD og psykiske lidelser (som depression). Desuden er der en masse igangværende forskning omkring dette stimulerende middel, der har til formål at finde ud af dets potentiale inden for nye terapeutiske områder.

1. Behandling af ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder)

ADHD er en kronisk udviklingsforstyrrelse, hvor en person er ude af stand til at sidde og fokusere i længere perioder. Det er svært at kontrollere sig selv, hvilket fører til impulsive beslutninger og hyperaktivitet. Amfetamin, som Adderall, bruges normalt til at håndtere og regulere disse symptomer. Dette stof øger niveauet af dopamin og noradrenalin i hjernen.

Da begge disse neurotransmittere er med til at øge koncentrationen og lystfølelsen, er du i stand til at holde ADHD-symptomerne under kontrol. De øgede mængder af neurotransmittere i den præfrontale cortex hjælper også med at forbedre opmærksomheden og organisationsevnen - noget, som mange ADHD-patienter kæmper med. Dermed hjælper amfetamin med at forbedre deres livskvalitet.

2. Håndtering af narkolepsi

Narkolepsi er en søvnforstyrrelse, hvor man føler sig overdrevent søvnig i løbet af dagen, selv efter en hel nats søvn. Tilstanden påvirker hjernens kontrol over søvn-vågen-cyklusserne, så man falder i søvn når som helst og hvor som helst. Amfetamin fremmer vågenhed og reducerer søvnanfald, hvilket gør disse stoffer til en værdifuld behandling af narkolepsi.

Som tidligere nævnt øger disse psyko-stimulerende stoffer koncentrationen af dopamin og noradrenalin i hjernen. Begge disse neurotransmittere forbedrer årvågenheden og mindsker det overvældende behov for at sove i løbet af dagen. Derfor hjælper amfetamin personer med narkolepsi med at holde sig vågne i længere tid og deltage i daglige aktiviteter.

3. Potentiale i behandling af lidelse

Depressive lidelser skyldes et lavt niveau af neurotransmittere i hjernen, herunder serotonin, dopamin og noradrenalin. Tilstanden behandles ofte med antidepressiva i håndkøb, som er rettet mod serotonin. Men forskere undersøger nu amfetaminers potentiale i behandlingen af depressive symptomer.

Disse CNS-stimulerende midler øger niveauet af dopamin og noradrenalin, hvilket igen forbedrer de depressive symptomer. I en nylig undersøgelse blev 65 patienter behandlet med amfetamin. Ud af disse bemærkede 38 en stor forbedring af symptomerne, især i psykomotorisk aktivitet, humør og energi.

4. Håndtering af vægt

Amfetamin har en appetitdæmpende effekt, hvilket gør dem gode til vægttab. Da disse stoffer frigiver noradrenalin i hjernen, udløser de kroppens kamp- eller flugtreaktion. Det hjælper med at mindske sultfornemmelsen og øge energiniveauet. Derfor er du i stand til at forbrænde kalorier hurtigere end normalt, hvilket forbedrer din krops stofskifte.

Disse stoffer forbedrer også udholdenhed og fysisk aktivitet, som begge hjælper med at holde kropsvægten i skak. Der forskes dog stadig i amfetaminers potentiale i forhold til vægttab, og man har endnu ikke set afgørende beviser.

Konklusion

Amfetamin har en direkte indvirkning på centralnervesystemet (CNS) i hjernen og stimulerer frigivelsen af tre kritiske neurotransmittere. Det drejer sig om serotonin, dopamin og noradrenalin. En høj koncentration af disse kemikalier i den synaptiske spalte hjælper med at håndtere symptomer på ADHD og narkolepsi og forbedrer livskvaliteten for disse patienter.

Desuden er der stadig forskning i gang for at forstå potentialet i disse psyko-stimulerende stoffer inden for andre terapeutiske områder. Men ud over de medicinske fordele har amfetamin også et potentiale for misbrug og afhængighed. Det gør det afgørende at holde sig informeret og sikker, når man har med stoffet at gøre. Hvis du vil købe forskningskemikalier i Europa, er der ikke noget bedre sted end Express Highs.